Take That and Party!!!

I morgen er det blevet min tur til at tage på ferie, så jeg springer på flyveren og tager 15 dage til New York med kæresten.

I går var jeg til årets smukkeste bryllup, da min bedste ven skulle giftes og sørme om jeg ikke aften før, var blandt de 40.000 fans, der fik muligheden for at opleve boybandet over dem alle, Take That i Parken.

Så snart jeg kom hjem til DK i maj og det stod klart, at jeg ville blive i landet, købte jeg billetter sammen med min veninde. Vi havde valgt at købe siddepladser, da vi godt kunne lide tanken om at vi ikke behøvede at stå inde foran parken fra onsdag morgen, for at få en god plads.

Så efter arbejde tøffede jeg mod Parken.

 

Vores pladser var fine, ikke tæt på, men vi havde da overblik og lyden fejlede jo ikke noget. Pet Shop Boys opvarmede fra kl. 19.30 og ca. 40 min frem. Det er da lidt komisk at Pet Shop Boys er opvarmningsband, for 25 år siden havde det været omvendt! (Av, 25 år, det er jo virkelig lang tid siden)

Koncerten startede med at Gary, Mark, Jason og Howard kom ud og sang lidt fra de to albums, de har lavet uden Robbie. Stemningen var god og de fik gang i folk. Herefter kom Robbie på scenen og åbnede med "Let Me Entertain You" og det var så her Parken væltede. Sikke en energi, det skal han have, den kære Rob. Han er jo en showluder uden sammenligning, men WOW, han har noget at have det i. Han sang nogle af sine egne sange og herefter var vi varmet op.

 

Så var der genforening, efter et kort ophold, stod de der alle 5 og åbnede med "The Flood" som de bare fyrede af. Herefter spillede de lidt af deres nye musik og selvfølgelig også en hel del af det gamle. Alle klassikerne var med og koncerten blev sluttet af med "Never Forget"

Så bliver det ikke smukkere, showet var fantastisk og energien var i top. Jeg følte mig med et 13 år igen, den eneste forskel var bare, at jeg drak fadøl!

Alle de gode anmeldelser er fuldt ud fortjente og jeg har virkelig ondt af de 40.000 fans, der dagen efter gik forgæves. I gik glip af noget stort!

Hvad er det for noget med alle de elefanter???

... Er elefanten Danmarks nationaldyr, siden der står elefanter over hele Købanhavn? En enkelt gang har jeg sagt ja og derefter kastet mig ud i en længere fortælling om skjulte elefanter, der lever i naturen i Jylland, men ellers plejer jeg at ryste smilende på hovedet.

København er invaderet af elefanter for tiden, 103 for at være helt præcis. De gemmer sig over hele byen, smukt udsmykket (nogle knapt så smukt) af danske og thailandske kunstnere. De har stået der siden 1 juni og flytter sig først igen d. 25 august. D. 9 september bliver de alle bortaktioneret og overskuddet går til et elefanthospital i Nordthailand. Kunstelefanterne, eller Elephant Parade, som det så fint hedder, kommer oprindeligt fra Holland, hvor en far og hans søn tog til Thailand og mødte Mosha (som jeg tidligere har lavet et indlæg om) De blev enige om, at der skulle sættes fokus på den asiatiske elefant og det at den er ved at uddø. Samtidig ville de samle penge ind til dem, der hjælper elefanterne, både de skadet, men også dem, der køber jord til elefantreservater.

Elephant Parade var i London sidste sommer og når de lukker og slukker i Danmark, går turen videre til Milano. Men vi kan altså stadigvæk nyde elefanterne i byen. Desværre så kan man ikke stille noget op i København, uden at vi danskere skal hen og ødelægge det, så en del af elefanterne er kommet en tur på hospitalet. Så kære københavner, lad nu de skide elefanter stå, så os, der kan lide at have dem i bybilledet, kan nyde synet af dem!

Læs mere om Elephant Parade på http://www.elephantparade.dk/

Intet TV - Intet liv!

Når jeg fortæller folk, at jeg intet TV har, får jeg altid samme reaktion. Der bliver helt stille, de kigger på mig, tydeligvis ikke helt klar over hvordan de skal gribe det an, så forsigtigt og undrende spørger de: "Har du ikke noget TV?" Her har jeg så lært at smile og med overskud i stemmen sige : "Jo, selvfølgelig har jeg da et TV" Folk ånder lettet op, puha, hun er en af os andre. " Jeg har et TV med en DVDafspiller, som jeg engang imellem ser film på sammen med kæresten, men jeg har ikke nogen kanalpakke" Så bliver der stille igen, hun jokede ikke, hun har virkelig ikke noget TV. Med frygt i stemmen kommer spørgsmålet så: "Hvordan overlever du?" Her kaster jeg mig ud i en længere forklaring, noget med at hvis man spiser engang imellem, drikker masser af vand og trækker vejret mere eller mindre hele tiden, så går det faktisk fint. Men her har jeg allerede tabt folk igen. De kigger på mig og spørger forsigtigt: " Har du slet ikke noget TV?"

Nej jeg har ikke noget TV i den forstand, at jeg har ikke 500 kanaler, jeg kan vælge imellem, hvor jeg alligevel ender med at se noget, der ikke interesserer mig. Jeg mister koncentrationen, når jeg ser TV, ligegyldigt hvor spændende det er, så går der ikke længe før jeg ikke længere følger med. så efter at være flyttet hjem til DK, har jeg simpelthen valgt at lade være med at tilmelde mig TV og det fungerer fint!

Rain drops keep falling on my head 2.0

Indlægget fra i går fortjener en fortsættelse for regnvejret udviklede sig til mere end bare sommerregn. Som københavner befandt jeg mig i orkanens øje, nærmere bestemt Christianshavn. Et par timer efter, at jeg var kommet hjem, besluttede jeg, sammen med kæresten, at hoppe i regntøjet og gå tur. Vandet væltede ned af ruderne som vandfald og udsigten var en uklar tåge, det skulle da opleves. Vi løb en runde på Christianshavn hoppende i vandmasserne imens bilerne kæmpede for at komme frem og regnen piskede ind alle steder.
På tilbagevejen kom vi forbi en bygning med kælderlejligheder. Jeg opdagede at døren stod åben og vandet væltede ind i det, der viste sig at være et snedkerværksted. Min kæreste prøvede at få lukket døren, men vandet, der skyldede ned af trappen og ind i værkstedet, var for kraftigt til, at der kan gøres noget. Vandet stod allerede i en meters højde. Vi fandt et tlf. nr. på døren og gik hjem og lagde en besked på ejeren svarer.

I dag går vi så ned for at se, hvordan det ser ud. Vi møder ejeren, en sød, ældre dame, der står midt i vandmasserne i det, der tidligere var hendes værksted, men nu bare er en stor indendørs sø. Hun var kommet hjem ved 21-tiden og havde fået en pumpe ud kl. 01 og havde været igang lige siden. Vandstanden var ikke faldet, men det skyldes, at der var nogle huller i væggene ind til den lille butik, der lå ved siden og derfra ind til lejligheden længere henne, så hun pumpede for tre store rum.
Alt var ødelagt, alle hendes materialer, hendes elektriske udstyr og hendes store bænke. Som hun sagde: Her bliver der aldrig værksted igen!
Vi kiggede ind af brevsprækken til de to næste lejligheder. Butikken lugtede allerede jordslået og alt var gennemblødt. I den sidste lejlighed, som er beboet, lå sofaen væltede og på bordet stod en bærbar, som tydeligvis havde været under vand. Der er nogen, der får sig en slem overraskelse, når de kommer hjem.

På få timer er masser af lejligheder, møbler, minder og liv blevet ødelagt, og man kan ikke gøre andet end at se til og håbe på det bedste for disse mennesker.
Min kælder stod også under vand, da jeg kom hjem, men utroligt nok er mit kælderrum og alt i det, tørt...

Rain drops keep falling on my head...

Jeg vågnede i nat ved at det regnede så kraftigt, så det lød som om at der regnede indenfor (eller også var jeg ikke helt vågen)

Det vælter stadigvæk ned, så om 5 min vil jeg begynde den lange process, som det er at kravle i regntøj og gummistøvler og så vil jeg stige op på cyklen og tage kampen op mod vejret. Nogen skal jo arbejde om lørdagen.

Et eller andet sted sidder der nok en person med fødseldag og MEGET dårlig samvittighed!

Regnvejr er ikke nødvendigvis en dårlig ting, så længe man har sit regntøj og en plastikpose til tasken. Mit regntøj består af sorte bukser og en lilla jakke. Min plastikpose er lige for tiden fra Elephant Parade og mine støvler er splinter nye Hunters i lakblå, som jeg købte i sidste måned, inden det gik op for mig, at jeg er økonomisk på r.... for tiden!

Hav en fantastisk (og våd) lørdag! 

En god og en dårlig nyhed...

Igår fik jeg to nyheder (Jo, jeg fik nok flere, men disse to stak lidt ud fra resten)
Jeg arbejder for tiden i en butik, der er lavet i forbindelse med Elephant Parade CPH, så jobbet hed 3 måneder og så var det ud og finde noget andet. Jeg er som altid på forkant med livet, så jeg var allerede begyndt at stresse over, at jeg efter 25 august ville stå uden job.

Firmaet, jeg arbejder for er hollandsk og driver nogle butikker i Kastrup Lufthavn. De var ret hurtige til at head hunte mig til lufthavnen og blev ved med at sige, at de ville finde en stilling til mig derude... Det var jeg jo meget glad for, det betyder jo først og fremmest at jeg har job, men også at mit job kommer til at ligge lige ved siden af min bopæl. Jeg var dog bange for at blive skuffet, hvis jeg nu ikke fik noget alligevel, så jeg har ikke turde håbe på noget. Igår kontaktede de mig så, og sagde at hvis jeg allerede nu begyndte at søge adgangstilladelse til lufthavnen, så ville jeg kunne starte inden 25 august og dermed være oplært, når jeg stoppede det andet sted. Det er nu blevet til at jeg starter i næste uge.... Se det er jo en god nyhed!

Da jeg ringede til min mor for at fortælle hende om jobbet, fortalte hun at de havde fundet deres gårdkat, Viktor, kørt ned oppe på hovedvejen. Viktor kom til gården for en del år siden. Han var tynd, grim og meget sulten. Da ingen ville kendes ved den grimme kat, så tog de den til sig. Det særlige ved Viktor var at han lignede en killing, selvom han ihvertfald var 3-4 år gammel, da han døde. Derudover så havde han en sygelig trang til at kæle. Ikke bare nus-nus og så var det nok, nææ helst helt oppe og få knus og kram og falde i søvn i armene på en. En hel nat kunne han sove på ens mave imens man holdte om ham. Det er sgu ikke normal katteadfærd. Den første gang jeg så ham, skreg jeg fordi jeg troede der var kommet et eller andet ulækkert dyr ind, men Viktor løb hen til mig og snoede sig om benene på mig, imens jeg stod og skreg, han ville bare kæle!
Men nu har verdens mest kælne kat altså forladt os, men han skal nok klare den, der hvor han er nu. Han er vant til at stå på egne ben!

Sex and the City Hotspots!

I morgen er der 3 uger til jeg tager til New York med kæresten. For mit vedkommende er det ren ferie og afslapning imens han skal arbejde nogle dage. Netop fordi jeg på disse dage er overladt til mig selv, har jeg købt noget, som han under ingen omstændigheder kan tages med til.

En 3,5 times bustur rundt til Sex and the City-locations på Manhattan. Blandt højdepunkterne er flere af Carries ynglingbutikker, Magnolia Bakery, Stevs bar og restauranten, hvor Carrie og Big holder rehearsal dinner.

Turen skulle bookes på nettet i god tid, da den åbenbart sælger rigtig godt. Så nu glæder jeg mig til at gå i pigernes fodspor og samtidig komme rundt og se dele af New York, jeg nok ikke ville se på egen hånd!

Læs mere om turen her: http://www.screentours.com/tour.php/satc/

Disney Store.... Nu på dansk...

D. 16 juni 2011 åbnede den første Disney Store i skandinavien, lige her i lille København. Prinsessen var pletten, som den disneyfan, hun jo er. (Desuden havde hun fri og ikke rigtigt andet at tage sig til)

Til dem, der ikke lige ved hvad en Disney Store er: En butik fyldt med All Things Disney, særlige kollektioner, der kun sælges i Disney Store over hele verden, samt mindre kollektioner, der sælges i det pågældende land, altsammen krydret med den særlige disneymagi, som kun findes i disneyparker og butikker, og nu altså også på dansk!!!

Så nyd lidt billeder fra den store dag. Dagen hvor Disney indtog Danmark. Det næste bliver vel en temapark, man skal bare lige finde et ubebygget område, der er stort nok. Jeg foreslår Jylland!

Disney store ligger på Amagertorv 8 i Kbh. K.



Meet Mosha

Da den lille thailandske elefant, Mosha, var 7 måneder gammel, trådte hun på en landmine og mistede det meste af sit ene forben. Hun blev bragt til et elefanthospital i Lampang i den nordlige del af Thailand, hvor man via et elefantbørnehjem forsøgte at give hende et beskyttet liv som trebenene elefant. Lægerne måtte dog hurtigt indse, at så snart den lille babyelefant voksede sig stor, ville hun dø, da hendes tre ben ikke ville kunne bære hende.
Man prøvede derfor, for første gang nogensinde, at lave en benprotese til så stort et dyr, som en elefant. Benprotesen blev bygget ud fra samme model, som man bruger til mennesker, bare større og stærkere.

Dette blev en succes. Hurtigt udviklede Mosha en stærkere personlighed, begyndte at spise og lege med de andre elefanter. Men en babyelefant vokser hurtigt og i dag er 5 årige Mosha på sin 3. benprotese. Hun bor på Friends of the Asian Elephant Hospital sammen med et andet landmineoffer, den 50 årige Motala, der er gået hen og blevet den anden elephant i verden med benprotese.
Hver morgen, når de to elefanter vågner, får de deres benproteser på og går dagen i møde som firbenene elefanter.

Mosha og Motala er desværre ikke de eneste elefanter, der er blevet ofre for landminer. Dette er dog ikke det eneste problem, der kan bekymre de store dyr. Elefanten har tidligere været et uundværligt arbejdsdyr, men i dag går mange elefanter sammen med deres ejere, arbejdsløse, hvilket gør det svært at få mad på bordet. 

Også den vilde elefant har grund til at være bekymret, for knap 20 år siden levede over 100.000 elefanter i det vilde, i dag er antallet faldet til 2500.

Den asiatiske elefant har altså brug for lidt opmærksomhed, så læs mere her:

http://www.elephant-soraida.com/index.php/en/

Siden er delvist på thailandsk, men fortjener et klik alligevel!

Better late then never...

Jeg modtog for noget tid siden en mail fra Blogger angående noget med min blog. Jeg tænkte ikke nærmere over det, da jeg jo kun bloggede meget kort for 2 år siden og derefter gik væk fra det igen. Jeg troede faktisk at bloggen var slettet for længst.
Dem, der kender mig, ved at jeg flittigt (så flittigt, jeg kunne) bloggede, da jeg boede i Egypten. Den blog blev afsluttet, da jeg vendte hjem til DK, da der så ikke var så meget mere at blogge om. Men man kommer til at savne det, nok lidt sådan nogle mennesker har det med at skrive dagbog. Man kommer til at savne at skrive. Så tanken har da strejfet mig, om man skulle lave en blog igen (eller købe en fin blondedagbog med hængelås) og her til aften gik jeg så for sjov ind på Blogger for at se om jeg stadigvæk havde en konto, det havde jeg. Om jeg kunne huske koden, det kunne jeg og sørmer om jeg ikke også havde en blog.

Så kan man jo lige så godt fortsætte, hvor man slap, så det er hermed besluttet! Jeg har valgt at lade de gamle indlæg stå, da jeg egentlig synes, at de er ret sjove... Bloggen bliver på dansk fra nu af, da jeg nok var lidt mere optimistisk omkring min plads som verdensmenneske for 2 år siden, end jeg er idag.