Når jeg fortæller folk, at jeg intet TV har, får jeg altid samme reaktion. Der bliver helt stille, de kigger på mig, tydeligvis ikke helt klar over hvordan de skal gribe det an, så forsigtigt og undrende spørger de: "Har du ikke noget TV?" Her har jeg så lært at smile og med overskud i stemmen sige : "Jo, selvfølgelig har jeg da et TV" Folk ånder lettet op, puha, hun er en af os andre. " Jeg har et TV med en DVDafspiller, som jeg engang imellem ser film på sammen med kæresten, men jeg har ikke nogen kanalpakke" Så bliver der stille igen, hun jokede ikke, hun har virkelig ikke noget TV. Med frygt i stemmen kommer spørgsmålet så: "Hvordan overlever du?" Her kaster jeg mig ud i en længere forklaring, noget med at hvis man spiser engang imellem, drikker masser af vand og trækker vejret mere eller mindre hele tiden, så går det faktisk fint. Men her har jeg allerede tabt folk igen. De kigger på mig og spørger forsigtigt: " Har du slet ikke noget TV?"
Nej jeg har ikke noget TV i den forstand, at jeg har ikke 500 kanaler, jeg kan vælge imellem, hvor jeg alligevel ender med at se noget, der ikke interesserer mig. Jeg mister koncentrationen, når jeg ser TV, ligegyldigt hvor spændende det er, så går der ikke længe før jeg ikke længere følger med. så efter at være flyttet hjem til DK, har jeg simpelthen valgt at lade være med at tilmelde mig TV og det fungerer fint!
No comments:
Post a Comment