Rain drops keep falling on my head 2.0

Indlægget fra i går fortjener en fortsættelse for regnvejret udviklede sig til mere end bare sommerregn. Som københavner befandt jeg mig i orkanens øje, nærmere bestemt Christianshavn. Et par timer efter, at jeg var kommet hjem, besluttede jeg, sammen med kæresten, at hoppe i regntøjet og gå tur. Vandet væltede ned af ruderne som vandfald og udsigten var en uklar tåge, det skulle da opleves. Vi løb en runde på Christianshavn hoppende i vandmasserne imens bilerne kæmpede for at komme frem og regnen piskede ind alle steder.
På tilbagevejen kom vi forbi en bygning med kælderlejligheder. Jeg opdagede at døren stod åben og vandet væltede ind i det, der viste sig at være et snedkerværksted. Min kæreste prøvede at få lukket døren, men vandet, der skyldede ned af trappen og ind i værkstedet, var for kraftigt til, at der kan gøres noget. Vandet stod allerede i en meters højde. Vi fandt et tlf. nr. på døren og gik hjem og lagde en besked på ejeren svarer.

I dag går vi så ned for at se, hvordan det ser ud. Vi møder ejeren, en sød, ældre dame, der står midt i vandmasserne i det, der tidligere var hendes værksted, men nu bare er en stor indendørs sø. Hun var kommet hjem ved 21-tiden og havde fået en pumpe ud kl. 01 og havde været igang lige siden. Vandstanden var ikke faldet, men det skyldes, at der var nogle huller i væggene ind til den lille butik, der lå ved siden og derfra ind til lejligheden længere henne, så hun pumpede for tre store rum.
Alt var ødelagt, alle hendes materialer, hendes elektriske udstyr og hendes store bænke. Som hun sagde: Her bliver der aldrig værksted igen!
Vi kiggede ind af brevsprækken til de to næste lejligheder. Butikken lugtede allerede jordslået og alt var gennemblødt. I den sidste lejlighed, som er beboet, lå sofaen væltede og på bordet stod en bærbar, som tydeligvis havde været under vand. Der er nogen, der får sig en slem overraskelse, når de kommer hjem.

På få timer er masser af lejligheder, møbler, minder og liv blevet ødelagt, og man kan ikke gøre andet end at se til og håbe på det bedste for disse mennesker.
Min kælder stod også under vand, da jeg kom hjem, men utroligt nok er mit kælderrum og alt i det, tørt...