En god og en dårlig nyhed...

Igår fik jeg to nyheder (Jo, jeg fik nok flere, men disse to stak lidt ud fra resten)
Jeg arbejder for tiden i en butik, der er lavet i forbindelse med Elephant Parade CPH, så jobbet hed 3 måneder og så var det ud og finde noget andet. Jeg er som altid på forkant med livet, så jeg var allerede begyndt at stresse over, at jeg efter 25 august ville stå uden job.

Firmaet, jeg arbejder for er hollandsk og driver nogle butikker i Kastrup Lufthavn. De var ret hurtige til at head hunte mig til lufthavnen og blev ved med at sige, at de ville finde en stilling til mig derude... Det var jeg jo meget glad for, det betyder jo først og fremmest at jeg har job, men også at mit job kommer til at ligge lige ved siden af min bopæl. Jeg var dog bange for at blive skuffet, hvis jeg nu ikke fik noget alligevel, så jeg har ikke turde håbe på noget. Igår kontaktede de mig så, og sagde at hvis jeg allerede nu begyndte at søge adgangstilladelse til lufthavnen, så ville jeg kunne starte inden 25 august og dermed være oplært, når jeg stoppede det andet sted. Det er nu blevet til at jeg starter i næste uge.... Se det er jo en god nyhed!

Da jeg ringede til min mor for at fortælle hende om jobbet, fortalte hun at de havde fundet deres gårdkat, Viktor, kørt ned oppe på hovedvejen. Viktor kom til gården for en del år siden. Han var tynd, grim og meget sulten. Da ingen ville kendes ved den grimme kat, så tog de den til sig. Det særlige ved Viktor var at han lignede en killing, selvom han ihvertfald var 3-4 år gammel, da han døde. Derudover så havde han en sygelig trang til at kæle. Ikke bare nus-nus og så var det nok, nææ helst helt oppe og få knus og kram og falde i søvn i armene på en. En hel nat kunne han sove på ens mave imens man holdte om ham. Det er sgu ikke normal katteadfærd. Den første gang jeg så ham, skreg jeg fordi jeg troede der var kommet et eller andet ulækkert dyr ind, men Viktor løb hen til mig og snoede sig om benene på mig, imens jeg stod og skreg, han ville bare kæle!
Men nu har verdens mest kælne kat altså forladt os, men han skal nok klare den, der hvor han er nu. Han er vant til at stå på egne ben!