Friday 17 June 2011

Better late then never...

Jeg modtog for noget tid siden en mail fra Blogger angående noget med min blog. Jeg tænkte ikke nærmere over det, da jeg jo kun bloggede meget kort for 2 år siden og derefter gik væk fra det igen. Jeg troede faktisk at bloggen var slettet for længst.
Dem, der kender mig, ved at jeg flittigt (så flittigt, jeg kunne) bloggede, da jeg boede i Egypten. Den blog blev afsluttet, da jeg vendte hjem til DK, da der så ikke var så meget mere at blogge om. Men man kommer til at savne det, nok lidt sådan nogle mennesker har det med at skrive dagbog. Man kommer til at savne at skrive. Så tanken har da strejfet mig, om man skulle lave en blog igen (eller købe en fin blondedagbog med hængelås) og her til aften gik jeg så for sjov ind på Blogger for at se om jeg stadigvæk havde en konto, det havde jeg. Om jeg kunne huske koden, det kunne jeg og sørmer om jeg ikke også havde en blog.

Så kan man jo lige så godt fortsætte, hvor man slap, så det er hermed besluttet! Jeg har valgt at lade de gamle indlæg stå, da jeg egentlig synes, at de er ret sjove... Bloggen bliver på dansk fra nu af, da jeg nok var lidt mere optimistisk omkring min plads som verdensmenneske for 2 år siden, end jeg er idag.

No comments:

Post a Comment