En god og en dårlig nyhed...

Igår fik jeg to nyheder (Jo, jeg fik nok flere, men disse to stak lidt ud fra resten)
Jeg arbejder for tiden i en butik, der er lavet i forbindelse med Elephant Parade CPH, så jobbet hed 3 måneder og så var det ud og finde noget andet. Jeg er som altid på forkant med livet, så jeg var allerede begyndt at stresse over, at jeg efter 25 august ville stå uden job.

Firmaet, jeg arbejder for er hollandsk og driver nogle butikker i Kastrup Lufthavn. De var ret hurtige til at head hunte mig til lufthavnen og blev ved med at sige, at de ville finde en stilling til mig derude... Det var jeg jo meget glad for, det betyder jo først og fremmest at jeg har job, men også at mit job kommer til at ligge lige ved siden af min bopæl. Jeg var dog bange for at blive skuffet, hvis jeg nu ikke fik noget alligevel, så jeg har ikke turde håbe på noget. Igår kontaktede de mig så, og sagde at hvis jeg allerede nu begyndte at søge adgangstilladelse til lufthavnen, så ville jeg kunne starte inden 25 august og dermed være oplært, når jeg stoppede det andet sted. Det er nu blevet til at jeg starter i næste uge.... Se det er jo en god nyhed!

Da jeg ringede til min mor for at fortælle hende om jobbet, fortalte hun at de havde fundet deres gårdkat, Viktor, kørt ned oppe på hovedvejen. Viktor kom til gården for en del år siden. Han var tynd, grim og meget sulten. Da ingen ville kendes ved den grimme kat, så tog de den til sig. Det særlige ved Viktor var at han lignede en killing, selvom han ihvertfald var 3-4 år gammel, da han døde. Derudover så havde han en sygelig trang til at kæle. Ikke bare nus-nus og så var det nok, nææ helst helt oppe og få knus og kram og falde i søvn i armene på en. En hel nat kunne han sove på ens mave imens man holdte om ham. Det er sgu ikke normal katteadfærd. Den første gang jeg så ham, skreg jeg fordi jeg troede der var kommet et eller andet ulækkert dyr ind, men Viktor løb hen til mig og snoede sig om benene på mig, imens jeg stod og skreg, han ville bare kæle!
Men nu har verdens mest kælne kat altså forladt os, men han skal nok klare den, der hvor han er nu. Han er vant til at stå på egne ben!

Sex and the City Hotspots!

I morgen er der 3 uger til jeg tager til New York med kæresten. For mit vedkommende er det ren ferie og afslapning imens han skal arbejde nogle dage. Netop fordi jeg på disse dage er overladt til mig selv, har jeg købt noget, som han under ingen omstændigheder kan tages med til.

En 3,5 times bustur rundt til Sex and the City-locations på Manhattan. Blandt højdepunkterne er flere af Carries ynglingbutikker, Magnolia Bakery, Stevs bar og restauranten, hvor Carrie og Big holder rehearsal dinner.

Turen skulle bookes på nettet i god tid, da den åbenbart sælger rigtig godt. Så nu glæder jeg mig til at gå i pigernes fodspor og samtidig komme rundt og se dele af New York, jeg nok ikke ville se på egen hånd!

Læs mere om turen her: http://www.screentours.com/tour.php/satc/

Disney Store.... Nu på dansk...

D. 16 juni 2011 åbnede den første Disney Store i skandinavien, lige her i lille København. Prinsessen var pletten, som den disneyfan, hun jo er. (Desuden havde hun fri og ikke rigtigt andet at tage sig til)

Til dem, der ikke lige ved hvad en Disney Store er: En butik fyldt med All Things Disney, særlige kollektioner, der kun sælges i Disney Store over hele verden, samt mindre kollektioner, der sælges i det pågældende land, altsammen krydret med den særlige disneymagi, som kun findes i disneyparker og butikker, og nu altså også på dansk!!!

Så nyd lidt billeder fra den store dag. Dagen hvor Disney indtog Danmark. Det næste bliver vel en temapark, man skal bare lige finde et ubebygget område, der er stort nok. Jeg foreslår Jylland!

Disney store ligger på Amagertorv 8 i Kbh. K.



Meet Mosha

Da den lille thailandske elefant, Mosha, var 7 måneder gammel, trådte hun på en landmine og mistede det meste af sit ene forben. Hun blev bragt til et elefanthospital i Lampang i den nordlige del af Thailand, hvor man via et elefantbørnehjem forsøgte at give hende et beskyttet liv som trebenene elefant. Lægerne måtte dog hurtigt indse, at så snart den lille babyelefant voksede sig stor, ville hun dø, da hendes tre ben ikke ville kunne bære hende.
Man prøvede derfor, for første gang nogensinde, at lave en benprotese til så stort et dyr, som en elefant. Benprotesen blev bygget ud fra samme model, som man bruger til mennesker, bare større og stærkere.

Dette blev en succes. Hurtigt udviklede Mosha en stærkere personlighed, begyndte at spise og lege med de andre elefanter. Men en babyelefant vokser hurtigt og i dag er 5 årige Mosha på sin 3. benprotese. Hun bor på Friends of the Asian Elephant Hospital sammen med et andet landmineoffer, den 50 årige Motala, der er gået hen og blevet den anden elephant i verden med benprotese.
Hver morgen, når de to elefanter vågner, får de deres benproteser på og går dagen i møde som firbenene elefanter.

Mosha og Motala er desværre ikke de eneste elefanter, der er blevet ofre for landminer. Dette er dog ikke det eneste problem, der kan bekymre de store dyr. Elefanten har tidligere været et uundværligt arbejdsdyr, men i dag går mange elefanter sammen med deres ejere, arbejdsløse, hvilket gør det svært at få mad på bordet. 

Også den vilde elefant har grund til at være bekymret, for knap 20 år siden levede over 100.000 elefanter i det vilde, i dag er antallet faldet til 2500.

Den asiatiske elefant har altså brug for lidt opmærksomhed, så læs mere her:

http://www.elephant-soraida.com/index.php/en/

Siden er delvist på thailandsk, men fortjener et klik alligevel!

Better late then never...

Jeg modtog for noget tid siden en mail fra Blogger angående noget med min blog. Jeg tænkte ikke nærmere over det, da jeg jo kun bloggede meget kort for 2 år siden og derefter gik væk fra det igen. Jeg troede faktisk at bloggen var slettet for længst.
Dem, der kender mig, ved at jeg flittigt (så flittigt, jeg kunne) bloggede, da jeg boede i Egypten. Den blog blev afsluttet, da jeg vendte hjem til DK, da der så ikke var så meget mere at blogge om. Men man kommer til at savne det, nok lidt sådan nogle mennesker har det med at skrive dagbog. Man kommer til at savne at skrive. Så tanken har da strejfet mig, om man skulle lave en blog igen (eller købe en fin blondedagbog med hængelås) og her til aften gik jeg så for sjov ind på Blogger for at se om jeg stadigvæk havde en konto, det havde jeg. Om jeg kunne huske koden, det kunne jeg og sørmer om jeg ikke også havde en blog.

Så kan man jo lige så godt fortsætte, hvor man slap, så det er hermed besluttet! Jeg har valgt at lade de gamle indlæg stå, da jeg egentlig synes, at de er ret sjove... Bloggen bliver på dansk fra nu af, da jeg nok var lidt mere optimistisk omkring min plads som verdensmenneske for 2 år siden, end jeg er idag.